Vælg dit sprog

Fjord Research header HD Sepia Reduced Height with Logo leftside bigger

Fjord Research Logo 4 7 2025 110639 klein

Vandkemi

 

Vigtigheden af vandkemisk overvågning af Flensborg Indre Fjord

 

Indledning
På grund af sine geologiske karakteristika er Flensborg Indre Fjord næsten som et indre vandområde. På tværs af den relativt smalle rende foran Holnishaken er der næsten ingen betydelig vandudveksling mellem den ydre og indre fjord. Således er den indre fjord næsten fuldstændig afhængig af sig selv, når det gælder håndtering af de tilførte forurenende stoffer og næringsstoffer (eutrofiering). Bunden af den indre fjord består primært af et lag silt, der kan være op til flere meter tykt. Dette lag silt består af nedbrydningsprodukter fra såkaldt biogen nedbør, såsom døde alger. Dette silt ophobes især i de dybere områder af fjorden (op til 18 meters vanddybde) og på steder med mindre gunstig strøm.
Der er to faktorer at overveje, når man vurderer vandkvaliteten:

1. Selve vandmassen og

2. vandlaget nær bunden.

For at gøre dette vil det være nødvendigt at indsamle vandprøver i forskellige dybder på ét sted rettidigt.

Mercator Vores forskningsbåd "MERCATOR" er teknisk udstyret til dette formål.

Nogle af de tilsvarende vandanalyser udføres om bord umiddelbart efter prøveudtagning. Dette involverer registrering af de målte værdier af kemiske forbindelser og fysiske egenskaber, der anses for variable, såsom ilt og temperatur. Andre analyser udføres i vandlaboratoriet.

Procedure
Der er defineret fem prøvetagningssteder i Indre Fjord-området. Disse steder vil blive besøgt kronologisk for at indsamle vandprøver fra forskellige dybder. De indsamlede data vil blive gemt i et arkiv og kan således sammenlignes over en længere periode. Målet er at undersøge, hvordan de forskellige faktorer og kemiske forbindelser ændrer sig i løbet af et år og over flere år. Prøvetagningsstederne vil blive besøgt fire gange om året, svarende til årstiderne.
Følgende værdier bør bestemmes:

Værdi Forkortelse / Forklaring Måleenhed
Prøveudtagningsdybde Horisont i vandlegemet m
Salinitet Ledningsevne mS/cm
Temperatur nuværende vandtemperatur °C
ph-Værdi Potentialet af brint  
Opløst ilt O2 mg/l
Karbonathårdhed °dH  
Fosfat PO4 mg/l
Ammonium NH4 mg/l
Ammoniak NH3 mg/l
Nitrit NO2 mg/l
Nitrat NO3 mg/l
Redoxpotentiale  ORP mV/cm
Siliciumoxid SiO2 mg/l
Magnesium Mg mg/l


Ledningsevne, ilt og pH måles elektronisk; alle andre målte værdier bestemmes ved hjælp af reagenser. Alle procedurer er standardiserede og videnskabeligt verificerbare.

Målenes betydning
Vandkvaliteten er af afgørende betydning for alle organismer, der lever i vandmasserne. Samspillet mellem O2, PO4, NH3, NH4, NO2, NO3 og redoxpotentialet er særligt vigtigt. Ilt og redoxpotentialet giver en direkte indikation af, hvor godt biogene affaldsprodukter nedbrydes. NH3, NH4's og pH-værdiens rolle er mindre kendt. Ammoniak (NH3) er et meget giftigt stof for alle organismer. Tolerancen over for ammonium (NH4) er meget højere. NH3 og NH4 danner det såkaldte ammoniak-ammoniumkompleks. Hvis pH-værdien er under neutral (pH 7), er dette kompleks til stede i form af ammonium, efterhånden som vandet bliver mere og mere surt. Men hvis pH-værdien er over neutral, skifter komplekset mod ammoniak. I havvand er pH-værdien normalt i det alkaliske område på 8,0-8,2. Dette er ikke anderledes i fjorden.

Materialiseringen af biogent materiale kaldes nitrifikation. Nitrifikationen begynder med fosfat (PO4). Dette efterfølges af NH3, NH4, NO2, og endelig, i slutningen af kæden, nitrat (NO3), som vender tilbage til kredsløbet som gødning. Især planter og alger drager fordel af nitrat. Andre vigtige faktorer er vandtemperatur og solstråling. En sommer med lange perioder med godt vejr, dvs. høje temperaturer og masser af sollys, fører til øget algevækst og dermed mere biogent materiale efter deres død. Hvis dette derefter ledsages af en lang periode med rolige vinde, dvs. lav bølgeaktivitet og dermed reduceret ilttilførsel, belaster disse effekter nedbrydningen betydeligt. En kølig sommer med reduceret solstråling og hyppig stærk vind har en understøttende effekt på systemet, men på den anden side forårsager den hyppige nedbør en øget mængde næringsstoffer og forurenende stoffer, der kommer ind i fjorden via vandløbene. Denne eutrofiering kan til gengæld have en betydelig indflydelse på den biogene nedbrydning.

Konklusion
Det er tydeligt, at samspillet mellem de forskellige faktorer er meget komplekst. En ændring i én variabel kan have en betydelig indflydelse på vandkvaliteten. Dette gør det også klart, hvorfor en så omfattende overvågning som muligt er så vigtig for efterfølgende at give beslutningstagerne de oplysninger, de har brug for til at handle.
Dette projekt er planlagt til at løbe over flere år. Resultaterne vil blive opdateret regelmæssigt og offentliggjort på vores hjemmeside.

22.07.2025 C.M.Hansen